Behandlinger
Jeg forsøger at guide dig til selv at finde vej hjem i egen krop og sind gennem
kropsterapi; Manuel Stress og Traumebehandling (PMST), Kranio Sakral Terapi,
Bindevævs-/Organmassage.
Manuel Stress og Traumebehandling (PMST)
Psykomotorisk stress og traumebehandling (PMST) er en manuel behandlingsform der er særligt god til fysiske symptomer afledt af stress og/eller traumatiske
hændelser; fald-/slag ulykker, kroniske smerter, stress og personrelateret overfald/overgreb.
PMST er en komplet behandlingsmetode til mennesker med et særligt sensitivt nervesystem, afledt af stress og traumatiske hændelser.
Når vi fanges af stress ledes vores opmærksomhed væk fra vor kerne og ud til vores omgivelser. Behandlingsmetoden søger at støtte dit nervesystems iboende reguleringsfærdigheder og ved præcis doserede og blide teknikker OG sikkert rum, er behandlingens hensigt at støtte nervesystemet til at kunne rumme stress- og traumetilstande.
Behandlingsmetoden kan være et fint supplement og støtte til et samtaleforløb hos en psykolog eller psykoterapeut.
Behandlingens varighed: 45-50 min
Hjælpemidler: Lagen/håndklæde
Pris
675 kr/behandling (fra 15 år)
Kranio Sakral Terapi
Formålet med KST er at give nervesystemet de bedste forhold at fungere under. Det er en meget blid terapiform, hvor der arbejdes med Kranio Sakral systemet, som består af kraniets og ansigtets knogler, nakken, rygsøjlen, de store hinder der beskytter hjerne og rygmarv, korsbenet (sacrum) og halebenet. Terapien har en regulerende effekt på nervesystemet og kan derved have stor betydning for dit daglige velbefindende, da nervesystemet spiller en afgørende rolle i alle kroppens funktioner.
Kranio Sakral terapi – børn.
Rigtig mange børn kan have stor glæde af KST. Et antal børn kommer til verden med traumer, som kan skyldes deres vej gennem fødselskanalen, og det stress de udsættes for under selve fødslen.
Traumerne kan sætte sig som skævheder eller stramt væv. Dette kan påvirke nervesystemet. Symptomerne kan være uro, kolik, problemer med at spise eller sove. Andre børn får problemer med tænder og tandstilling, hovedpine eller koncentration og indlæring.
Langt de fleste børn reagerer meget positivt på KST, og resultaterne er ofte rigtig gode allerede efter ganske få behandlinger. Børn kan behandles allerede samme dag de fødes.
Der kendes ikke som sådan nogle bivirkninger ved KST, men som ved al anden behandling, kan du opleve, at kroppen reagerer med forbigående milde smerter og træthed. Disse reaktioner er tegn på, at kroppen arbejder videre efter behandlingen, og symptomerne vil forsvinde inden for ganske kort tid.
Afhjælper: Nakkespændinger – kæbespændinger – hovedpine – migræne –
rygsmerter – hjernerystelse – piskesmæld – stress, uro, kolikproblemer og mange andre symptomer.
Behandlingens varighed:
Voksen: 45-50 min
Barn: 30 min
Hjælpemidler: Lagen/håndklæde
Pris pr. behandling
Voksne: 675 kr
Børn (Op til 14 år): 395 kr
Rosenberg Teknik – bindevævsmassage
Bindevævsmassage er en blid, behagelig, specifik og effektiv teknik til at rette kroppen op, udviklet af Stanley Rosenberg.
Bindevævet udgør mere en 50% af kroppens vægt og omgiver muskler, knogler, nerver, organer og blodårer, og det er derfor af stor betydning, at bindevævet er afspændt, elastisk og smidigt.
Bindevævet udgør mere en 50% af kroppens vægt og omgiver muskler, knogler, nerver, organer og blodårer, og det er derfor af stor betydning, at bindevævet er afspændt, elastisk og smidigt.
Bindevævsmassage gør det muligt at arbejde i dybden med kroppen ved hjælp af lette tryk og er en unik behandlingsform, idet man har mulighed for på en gang at arbejde med nervesystem, muskler og bindevæv.
Bindevævsmassage anvendes på specielle triggerpunkter, akupunkturpunkter, akupunkturstriber og meridianer. Med et præcist og let tryk afspændes bindevævet og det underliggende væv genvinder sin elasticitet.
Bindevævsmassage giver blandt andet bedre kropsholdning, øget fleksibilitet og forbedret vejrtrækning og er også god til blandt andet arvævsbehandling, muskelspændinger og skævheder i muskelskelet systemet. Vores holdning, fleksibilitet og vejrtrækning har stor betydning for nervesystemet og hele organsystemet, så derfor kan Rosenberg Teknik have en meget positiv indvirkning på vores daglige sundhed og velvære.
Behandlingen foregår liggende på briksen, helt eller delvist påklædt.
Afhjælper: Arvæv, muskelspændinger og skævheder/ubalancer i hele kroppen.
Behandlingens varighed: 45-50 min
Hjælpemidler: Lagen/håndklæde
Pris
675 kr/behandling (fra 15 år)
Organmassage
Denne blide form for afspænding kan reducere og afbalancere spænding i vævet, der er relateret til kroppens organer – mave, tyk- og tyndtarm, galdeblære, lever, nyrer, blære, hjerte osv.
Kroppens organer er omgivet af bindevæv. Organerne bliver holdt på plads i abdomen af bindevævssække og adhærencer (små fæstninger til alle sider). Hvis det væv, der omgiver et organ, er spændt, kan det påvirke cirkulationen af blod og andre væsker og resultere i reduceret organfunktion og evt. degenerative problemer i selve organet.
Enhver reduktion i cirkulationen kan skabe et problem i et organ og sænke det generelle sundhedsniveau hos individet. Hvis der har været reduceret cirkulation igennem længere tid, kan celler, væv eller endog hele organer blive hæmmede og endda syge.
Vi bruger os selv om dagen og kroppen reparerer om natten. Hvis organerne er omgivet af stramt væv og ikke fuldt funktionsdygtige begrænses muligheden for regeneration om natten. Desuden kan dårligt fungerende organer påvirke nattesøvnen i negativ retning.
Derfor kan organmassage – ved at forbedre bevægelse og cirkulation – hjælpe mange mennesker med at genskabe eller vedligeholde deres helbred.
Behandlingen foregår liggende på briksen, helt eller delvist påklædt.
Afhjælper: Fordøjelsesbesvær, reflux, åndedrætsproblematikker mv
Behandlingens varighed: 45-50 min
Hjælpemidler: Lagen/håndklæde
Pris
675 kr/behandling (fra 15 år)